Se hvordan du forstørrer dine kartofler!

Ved hjælp af osmose kan du forstørre dine kartofler, ved at tilsætte salt.

Skrevet af Andreas Skødt Poulsen

Har du nogensinde haft det problem at dine kartofler er for små

til den mængde mad du skal lave? Frygt ej! Der er opdaget en ny

metode at forstørre dine kartofler på, så du kan få mere ud af din aftensmad!

I teorien, kan man ved hjælp af noget saltvand forstørre sine kartofler, selvom at det nok ikke er så meget næring i dem efterfølgende. Processen går ud på at du smider dine kartofler i en beholder med saltvand, og derefter skal du lade blandingen med kartofler og saltvand stå i en uge, for at saltvandet kan virke ordentligt.

Den måde at det hele fungerer på er at, når der er en blanding af saltvand som har en større koncentration af vand, end der er koncentration af vand inde i kartoflen, så vil der ske en proces som hedder ”osmose”, osmose går ud på at, når der er en større koncentration af vand udenfor kartoflen, end der er inde i kartoflen, så vil vandet ”transportere” sig selv igennem cellemembranen, for at komme ind i kartoflen, og udligne det ydre miljø med det indre miljø, så der ikke er for stor forskel.

Cellemembranen

En cellemembran er en del af en celle, som har til formål at styre hvad der kommer ind og ud af cellen. Det er kun bestemte stoffer som kan ”transportere” sig selv igennem cellemembranen uden besvær, andre har lidt sværere ved at transportere sig selv igennem cellemembranen, imens andre stoffer slet ikke kan komme igennem af sig selv, hvilket vil se at de har brug for hjælp fra såkaldte ”transportmolekyler”.

Diffusion

Den proces der driver molekylerne igennem cellemembranen kaldes diffusion. Hvis koncentrationen af molekyler er højere et sted end et andet, vil molekylerne diffundere til området med lavere koncentration. Uden brug af energi. Transport af molekyler fra lav til høj koncentration kræver altid energi.

Min video:

https://www.youtube.com/watch?v=0_PKr4dai7g

Salt er dødbringende!

Salt er dødbringende!

Det viser sig at for meget salt kan medføre død!

Af: Emil Riis Thomsen

For meget salt

En undersøgelse viser at for meget salt, kan medføre død! Danske mænd spiser i gennemsnit 9 - 11 gram salt om dagen, og danske kvinder spiser i gennemsnit 7-8. Det er næsten dobbelt så højt som den anbefalede mængde, som er 7 gram for mænd, og 6 gram for kvinder. Dette kan medføre til sundhedsproblemer, som for-

højet blodtryk, og kan dermed fører til hjertekarsygdomme. Men det er ikke let bare sådan lige at skære ned for sit saltforbrug. Alt mad vi spiser indeholder en masse salt, og hvis det ikke skulle være nok, er vi danskere ikke bange for at tilsætte salt ekstra salt til næsten alt mad vi indtager.

Osmose

Dette sker på grund af et fænomen kendt som osmose. Osmose sker i alle levende organismer, og er helt basalt når vand bevæger sig fra et sted til et andet.

Vores celler er opbygget af en masse  forskellige dele. En af disse dele er en cellevæg. Cellevæggen er det man kalder for semipermeabel, som betyder at det kun er nogle enkelte stoffer der kan trænge igennem den. Den fungere altså som en slags dørmand, som kun lukker enkelte stoffer ind eller ud.

Hvis saltindholdet uden for cellerne er for lavt, lukker den vand ind i cellen. Hvis saltindholdet uden for cellen til gengæld er for højt, smider den en masse vand ud af cellen.

Hvis du spiser for meget salt, vil dine celler derfor skille sig af med en masse vand, og du vil udtørre! Dette er også kendt som dehydrering, og er når din krop har et for stor mængde salt i kroppen, i forhold til vand. Det er derfor vigtigt, ikke at indtage for meget salt i løbet af dagen. Dette er grunden til at du ikke må drikke saltvand, når du er på stranden, eller er strandet på en øde ø.      I stedet for at blive hydreret af saltvandet, vil det udtørre dig indefra, fordi at dine celler skiller sig af med alt sit vand. Dette medføre til diarre og derefter død!

Elever besvimer i biologi

Elever besvimer i biologi

Blodprøve blev for meget for Tobias og Birgitte på HTX i Aars

 Af Mathias V. Jensen, videnskaben.dk

Elever på HTX i Aars er besvimet efter at have taget en blodprøve i biologi, eleverne fik det dårligt og blev hvide i hovedet, de gik ud for at få luft, men der var nogle elever der endte med at besvime. Læreren havde ikke opdaget at eleverne var besvimet, hun opdagede hvad der var sket efter timen var slut, hun skyndte sig at ringe til alarmcentralen, hun gik i panik. Ambulancen ankom på HTX fem minutter efter, lægerne sagde at der ikke var noget galt med Tobias og Birgitte, de var bare i chok over at se deres eget blod. Efter at lægerne havde vækket Tobias og Birgitte, fik de tidligt fri. Lægerne sagde at de skulle gå hjem og slappe af. Skoleinspektøren var meget chokeret over hændelsen.

Hvordan bestemmer du din   egen blodtype?

Dit blod kan enten være Rhesuspositiv eller -negativ. Derefter kan du tilhøre en af hovedgrupperne A, B, O eller AB. Blodtypen de fleste danskere har er A Rhesuspositiv.  

Dette er et Eldonkorts, som man bruger til at bestemme blodtypen. 

Du skal se efter hvordan blodet reagerer med antistofferne i de forskellige felter. Du kan se at det er Rhesuspositivt ved at kigge på Anti-D feltet, hvis den reagerer er du Rhesuspositiv. Dette eksempel reagerer ikke med andre af antistofferne, så vi kan konstatere at personen er O Rhesuspositiv.

Arv af blodtyper

Hvilken blodtype du har bestem efter hvilken blodtype din forældre har, hvis begge dine forældre har blodtype A, så har du høj sandsynlighed for at få blodtype A. Hvis man skal have blodtypen O skal begge dine forældre være blodtype O, hvis en af dem er A og den anden er O bliver du højst sandsynligt A. Det skyldes at A er en dominant allel og O er en recessiv allel.

Donation af blod

Hvis du har blodtypen O- er du en universaldoner, hvis du har blodtypen AB+ er du en universalmodtager. Hvis en med A blodtype donerer til en med B blodtype begynder dit immunforsvar at angribe A-antigenerne. De døde blodceller kan samle sig i venerne og skabe en blodprop. Der er meget høj chance for at dø af dette. Den mest eftertragtede blodtype er O Rhesusnegativ, folk med den blodtype kan donere til personer i hele verdenen. Den sjældneste blodtype er AB Rhesusnegativ, der er kun et procent af verdenens befolknings der har den blodtype.

 

Illustration af hvilke blodtyper der kan donere og modtage

Video

Osmose i kartofler

Har du enten for store eller for små kartofler?

Man har nu fundet ud af, at man kan få kartofler til at svulme op ved hjælp af en kemisk proces kaldet osmose.
Artikel af: Anders Munch Riisgaard

Får du svært ved at få budgettet til at række, når der skal købes julemad til hele familien?

Tricket går ud på, at man skal få en kartoffel til at svulme op. Man starter med at skære kartoflen i stykker, derefter vejer man alle stykkerne grundigt, og giver dem numre, alt efter hvor mange man har lavet. Du skal nu ligge dine kartofler ned i et glas, hvor de skal ligge i blød i henholdsvis 0%, 0,5%, 1%, 2% og 5% saltvand. Dine kartofler skal nu ligge i glassene i køleskabet, hvor de skal stå i en uges tid.

Når du tager dem op, skal du veje dem igen, for at se om de er vokset. Du vil kunne se på vægten af dine kartofler, at de kartofler som har ligget i den mindste salt koncentration, vil være de største, og det vil være dem som har ”taget mest på”.

Teoretisk forklaring

Kartoflerne vokser mere, hvis salt koncentrationen inden i kartoflerne er større end koncentrationen af salt i vandet, som de flyder rundt i. Det modsatte gør sig gældende hvis kartoflerne ligger i en høj saltopløsning. Det vil få kartoflen til at skrumpe.

Facts

·        *  Osmose sker hele tiden inden i kroppen

·        *  Det er cellemembranen som holder ”styr” på osmose

·         * Osmose sker ved diffusion

·         * Høj salt koncentration i vandet = Kartoflen skrumper

·        *  Lav salt koncentration i vandet= kartoflen bliver større.

Osmose

Derfor skrumper eller vokser kartoflen.

Måden det sker på er ved osmose. Osmose går ud på, hvis for eksempel der er 200 perler udenfor kassen, men kun 100 inden i kassen, vil osmose sørge for, at der bliver skabt en udligning. Det vil sige, at det sted hvor der er flest perler, automatisk vil begynde at ”suge” perlerne, så koncentrationen bliver lige stor på begge sider. Det vil sige, at der vil komme til at være 150 perler begge steder. I forsøget med kartofler handler det om, at kartoflerne som flyder rundt i en lav koncentration af salt, vil komme til at svulme op, da saltet inde i kartoflen suger vandet til sig, for at få koncentrationen udjævnet. Hvis blandingen i gasset derimod har en høj saltopløsning, vil kartoflen afgive sit eget vand, og optage salt, for at lave koncentrationen balanceret. Når kartoflen afgiver alt sit vand, vil den skrumpe.

Youtube video: https://youtu.be/7cr8yK2S1VI

Brug et osmose anlæg til at få rent drikke vand

Du drikker 180kg sten hele dit liv.
Brug et omvendt osmoseanlæg til at få renere vand end kildevand.

Brug et omvendt osmoseanlæg for at undgå sten i dit drikkevand. 
Hvorfor ikke bare drikke vand fra vandhanen, det er da rent nok? Nej, ikke hvis du vil undgå giftstoffer, forkalkning, nyresten, galdesten. Med et omvendt osmoseanlæg kan du lave dit vandhane vand renere end kildevand, og billigere.

Vores grundvand bliver bl.a. forurenet af alle de gifte, som landbruget sprøjter på markerne. Vidste du, at det er tilladt at bruge 69 ukrudtsmidler, 12 midler mod skadedyr, 26 mod svamp og 19 midler til vækstregulering?

Ved normal osmose vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem membranen i retning fra den svageste til den stærkeste koncentration af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk (vandhane tryk eller via en pumpe), der er stærk nok til at presse vandet i modsat retning. Membranen bruges altså som et filter.
Med et ekstra filter til dit omvendte osmoseanlæg kan fjerne silicat (SiO4), phosfat (PO4) og nitrat (NO3) fra vandet. 
Dit vand indeholder færre sundhedsskadelige stoffer.

Din krop kan selv udskille de sidste affaldsstoffer, hvis du drikker filtreret vand. Drikkevandet smager bedre, te og kaffe smager bedre. Afkalkning af apparater (vaskemaskiner, opvaskemaskine, kaffemaskine) er slut.* Mindre chance for tandsten. Omvendt osmosevand er også godt til akvarier, da man kan have mange flere slags fisk og der er mindre chance for de dør - og der er chance for de vil yngle.

Hvad er osmose? Hvad kan det bruges til?

Sådan virker osmose
Osmose virker som en halvgennemtrængelig membran, som kan sortere stoffer - fx opstår osmose ved at skabe lige stor koncentration af salt på den ene side af membranen som på den anden side, ved kun at transportere vand til den anden side af membranen. 

Osmose fænomenet undersøges kvantitativt. At undersøge kvantitativt betyder at undersøge vedrørende mængde eller størrelse. I øvelsen undersøges sammenhængen mellem vand- og salt koncentration. Vi har en ukendt salt koncentration som man kan beregne med en kartoffel og nogle kendte salt koncentrationer.

I forsøget skar man en kartoffel i små stykker og lagde dem i en saltkoncentration, hvor 5 af koncentrationerne kendte man salt indholdet og i den sidste var det ukendt. Til sidst da kartoflerne havde været i koncentrationen længe nok, kunne man regne den sidste koncentration ud - for kartoflens membran har gjort så saltkoncentrationen var lige stor på begge sider, også kaldt osmose.

I skemaet ovenover kan man se massen af kartoflens masse før og efter den har været i en saltopløsning. Ved hjælp af skemaet kan man beregne hvor meget salt der var i den sidste koncentration.














https://www.youtube.com/watch?v=_9N9pYYx3AA 

Video der kort beskriver osmose.

Hvorfor saltvand kan påvirke din vægt

Skrevet af Jacob Volff Nielsen
Hvordan kan det være du kan tabe vægt i saltvand? I denne artikel vil du finde ud af, hvorfor du skal passe på med at bade for meget i saltvand. Grunden til at du ikke skal bade for meget er pga. ”osmose” Men først vil jeg skrive lidt om celler.

Celler

Celler er det kroppen er bygget af, ligesom et hus er bygget af cement og mursten. Vi har flere milliarder celler i vores krop. De her celler har en cellemembran, som er brugt til at holde styr

på hvad der, kommer ind i cellen, men også ud af den. Celler har nogle organer ligesom vi mennesker har, cellers organer er bare meget mindre og kaldes organeller. I dette forsøg et det vigtigt at kigge på den semipermeable membran.

Osmose i kartoffel

Billedet illustrerer osmose

Nu kommer det her osmose så ind i billedet. Jeg kan forklare det med at forsøg jeg har lavet. Jeg tog en kartoffel, skar den op i 5 dele. Jeg lagde dem op i 5 forskellig glas, med forskellige saltkoncentrationer. 0%, 0,5%, 1%, 2% og 5%. Jeg fandt ud af, at kartoflerne der lagde i saltvand, med en saltvandsprocent på under 1% de ville tage på i vægt, jo mindre salt der var i vandet, desto mere ville de tage på. Jeg fandt også ud af at det vand hvor der var salt med mere end 2% koncentration, så ville kartoflen tabe vægt. Det der skete var det her osmose. Koncentrationen af salt inde i kartoflen var højere end vandet udenom, så vandet bliver trukket ind i kartoflen og tager derfor på i vægt. Det er det samme, som kan påvirke din vægt hvis du bader i salt vand. I Vesterhavet er koncentrationen af salt 3,3% og i vores celler er koncentrationen 0,9%. Det der så kan ske, er at du mister vægt af at være i Vesterhavet i for lang tid. Men heldigvis skal du være i vandet i MEGET lang tid. Der er dog saltsøer rundt omkring i verdenen, fx Det Døde Hav, som har en saltkoncentration på 33% Det vil sige hvis du har 1 liter saltvand fra Det Døde Hav, så er 330 ml af det salt, Det svarer til en hel dåse sodavand fyldt op med salt pr liter saltvand.

Blodtyper.
 Blod og blodtyper.

Der findes flere slags blodtyper, og det er vigtigt at vide hvilken blodtype man har når man skal have en blodtransfusion. En blodtransfusion er når man tager blod fra en person og giver det til en anden. Blodet som man tager fra en person er normalt ikke så store mængder det kan være farligt. Blodet bliver også taget før der er brug for det og opbevaret på hospitaler. Der er de delt op i blodtyper. En blodtype bliver bestemt af flere ting. Hvad de ting er kommer vi til. Blod:
Før vi dykker ind i blodtyper skal vi lige vide lidt om blod. Blod er den røde væske som bliver pumpet rundt i gennem kroppens blodårer. Hjertet sørger for at blodet kommer rundt gennem hele kroppen. Det minder om en pumpe. Det her er bare en muskel som kører af sig selv ved hjælp af en autopilot som hjernen har. Dette gælder også for vores vejrtrækning men vores vejrtrækning kan også styres manuelt men det er nemmere bare lade hjernen tage kontrol over det selv. 




Bestemmelse af blodtype:
 Med et blodtype system som hedder AB0 som er det man bruger når man skal finde ud af hvilken blodtype man har og hvilke blodtyper ens eget blod vil kunne arbejde sammen med. AB0 systemet virker ved at se hvilke antigener og antistoffer der er i dit blod. Antigener sidder på alle kroppens celler. Der findes to typer antigener som man kan have. Den ene er A og den anden er B, hvis man har antigenet A så hedder ens blodtype også enten A+ eller A- hvorfor kommer vi ind på. Det er det samme hvis du har antigenet B så er det enten B+ eller B-, men man kan også have begge så hedder det AB+ eller AB-. Det kan også ske man ikke har nogen af dem så har man blodtype 0+ eller 0- så betyder det man ikke har nogle af antigenerne (A, B). Vi er nu nået til hvorfor der står + eller - bag ved bogstaverne. + eller minus betyder om man har antigenet rhesus eller ej. Rhesus antigenet findes kun på overfladen af de røde blodlegemer. Hvis man har antigenet er man rhesus positiv(+) men hvis man ikke har det er man rhesus(-) altså hvis man har antigenet A og så ikke har rhesus antigenet så er man A- men hvis man har rhesus antigenet er man A+.

Blodet sprøjter i biologilokalet

Blodet sprøjter i biologi lokalet

                                           

På Erhvervsskolerne i Aars har de lavet et farligt forsøg i kemi lokalet, hvor de skulle tage og stikke hul i dem selv med en nål, og finde ud af deres egen blodtype. Vi fik lov til at interviewe Mathias Vestergaard Jensen og hans ven Anders Munch Riisgaard. Mathias udtaler, at han ikke havde noget problem med at stikke nålen i fingeren, men han skulle stikke mange gange for at få den rigtige mængde blod ud. Bagefter snakkede vi med Anders Munch Riisgaard, som udtaler, at han ikke havde en god oplevelse med nåle stikkeriet. Vi snakkede med dem begge 2 sammen. Hvor de sagde, de var lidt nervøse for det med blodforgiftning, og de sygdomme man kan få.

 

Hvad er DNA

Dna ligger i vores blod.  Blodet består af celler, og de celler har en kerne, og der i ligger dna’et.

Når man zoomer helt ind på Dna’et, kan man se det er opbygget af strenge. Strengene er sat sammen med nogle baser med navnene Adenine, Thymine, Guanine og Cytosine, også kaldt (A) (T) (C) (G). Den dobbelte DNA streng er altid sat sammen så Adenine står overfor Thymine og Guanine altid står overfor Cytosine.

Når man tager, alt det DNA der er i et menneske, og strækker det ud er det cirka to meter langt, og der er ca. 3.000.000.000 baser i menneskets arvemasse. Der er ikke to mennesker, der har det samme DNA, fordi baserne er opstillet forskelligt fra

menneske til menneske. For at være et normalt menneske, skal man have 46 kromosomer. Bliver man født med et for meget bliver man handicappet, og får sygdommen der hedder Downs syndrom. Forskerne er i gang med at forske i noget der heder CRISPR. CRISPR er en teknik, der kan gøre det muligt hvis man har en arvelig sygdom, at fjerne den. Ved et foster går man ind og kigger på DNAèt og klipper stykket med den arvelig sygdom væk.

Så forældrene får et barn, der ikke har så stor chance for at få den arvelig sygdommen og bringe den videre.

Forsøget

Det forsøg som eleverne lavede i starten af artiklen, går ud på at de først skal finde en nål, vand og et DNA papir.

De skal gøre DNA papiret våd, på de 4 pletter der er opmærket på papiret. Herefter stikker de sig selv i fingeren med nålen, som er hel ny og ingen andre har brugt, fordi så kan man blive smittet af andre sygdomme.

Man tager blodet man har fra sin finger, og putter over på kortet, og så vil kortet vise hvilken blodtype man har. På dette kort der er vist at ham der har lavet prøven er AR+, som står for blodtype A og rhesus positive.  

DNA-Video

        

Er dit blod specielt?

Er dit blod specielt?

72% af Danmarks befolkning har de samme to blodtyper, er du en af de få unikke? 

Skrevet af Cecilie Overgaard 1mt, Erhvervsskolerne Aars

kilde:http://illvid.dk/mennesket/kroppen/kredsloebet/er-dyreblod-forskelligt-fra-menneskers 

Vores gener bestemmer alt ved vores fysiske form, også hvilken blodtype vi har.

Der er 4 forskellige typer af blod man kan have, A, B, AB og 0. Af disse blodtyper er der 2 varianter efter Rhesus-skalaen, R-positiv og R-negativ. Så når man beskriver en persons blodtype, siger man både typen og varianten.

I Danmark er fordelingen af blodtyper og varianter:

	R+	R-
A	37%	7%
B	8%	2%
AB	4%	1%
0	35%	6%

Hvis du har en af de mere sjældne blodtyper er du meget eftertragtet af blodbanke, da når sygehusene operere skal de bruge blod. Og hvis dit blod er sjældent har de ikke meget af det.

Man skal nemlig have noget bestemt blod ud fra hvilken blodtype man har, og hvis man ikke får det rigtige blod, dør man.

Dette sker på grund af noget der hedder antistoffer i dit blod som sørger for at fremmede og skadelige ting, som kommer ind i din krop, bliver ødelagt.

Disse vil også ødelægge fremmed blod, som ikke passer med din blodtype. Dette dør man af, da det fremmede blod også ødelægger dit blod. 

Kilde: https://www.colourbox.dk/billede/abstrakt-baggrund-gruppering-af-roede-blodlegemer-billede-1727462 

Skema over hvilke blodtyper der kan donerer til hvilke blodtyper og hvad hvilke blodtyper kan modtage:

Blodtype:	Kan donere til:		Blodtype:	Kan få doneret  fra:
A+	A+		A+	A+, A-
B+	B+		B+	B+, B-
AB+	AB+		AB+	AB+, AB-
0+	Alle  +blodtyper		0+	0+, 0-
A-	A-, A+		A-	A-
B-	B-,B+		B-	B-
AB-	AB-,AB+		AB-	Alle blodtyper
0-	Alle blodtyper		0-	0-

Fordi din krops antistoffer ikke ødelægger sig selv, er på grund af noget der hedder antigener.

I dit blod er der noget der hedder blodlegemer, det er her forskellen på de forskellige blodtyper ligger. Den ses på noget der hedder antigener som sidder på blodlegemerne. Disse antigener skal passe sammen med dine antistoffer, som er nævnt ovenover. Ellers vil antistofferne angribe blodcellerne. Antigener ser forskellige ud i forhold til hvilken blodtype.

Man kan sige at antigener og antistoffer skal passe sammen som nøgle og lås.

Blodtype:	Antigen:	Antistof:
A	Antigen A	Antistof B
B	Antigen B	Antistof A
AB	Antigen A og B	Ingen antistoffer
0	Ingen antistoffer	Antistof A og B

Video: 

https://www.youtube.com/watch?v=MGSPmprfASY

Dit blod er enten specielt eller meget almindeligt, men blodbanker har altid brug for nye donorer.