Celler der dræber

Celler der dræber

Arbejde med celler

Når man arbejder med levende celler, herunder stamceller, er det vigtigt, at cellerne holdes i et miljø, der ligner deres omgivelser i kroppen. En af de faktorer, som har betydning, er de osmotiske forhold omkring cellen.

Vi vil i dette forsøg undersøge betydningen af osmosefænomenet i to planteceller; kvalitativt i vandpest og kvantitativ i kartoffel.

En celle består blandt andet af en cellekerne og en cellemembran. Cellemembranens formål er at styre, hvad der kommer ind og ud af cellen. Cellemembranen er således med til at regulere det indre miljø.
Cellemembranen består hovedsageligt af phosphorlipider. Phosphorlipider har en hydrofil (vandelskende) del og en lipofil (fedtelskende) del. Cellemembranen er semipermeabel dvs. at kun nogle stoffer kan trænge uhindret igennem som fx O2, CO2 og N2, andre trænger vanskeligt igennem og nogle stoffer kan slet ikke trænge igennem cellemembranen. Disse stoffer kræver derfor nogle transportmolekyler i membranen for at komme ind og ud af cellen.

Diffusion
Den proces der driver molekylerne igennem cellemembranen kaldes diffusion. Hvis koncentrationen af molekyler er højere et sted end et andet, vil molekylerne diffundere til området med lavere koncentration, uden brug af energi. Transport af molekyler fra lav til høj koncentration kræver altid energi.

Osmose
Begrebet osmose omhandler diffusion af vand. Osmose er derfor vands evne til at udligne forskellene i stofkoncentrationer på hver side af en semipermeabel membran. Osmose sker når en celle er i et miljø hvor, koncentrationen af vand er forskellig fra cellens. Hvis en celle anbringes i en hypertonisk opløsning vil vandet diffundere ud af cellen for at udligne koncentrationsforskellen, hvis en celle derimod anbringes i en hypotonisk opløsning vil koncentrationen uden for cellen diffundere ind i cellen. Er opløsningen isotonisk, vil lige meget vand diffundere ind og ud af cellen, og den samlede mængde vand være stabil i og uden for cellen.

Osmose i kartoffel
At planterne normalt kan holde en vis saftspænding, skyldes at vandet tilbageholdes i plantecellerne pga. cellernes såkaldte osmotiske tryk. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller. Kartoffelceller indeholder meget stivelse, et carbohydrathydrat. Ligesom andre celler, indeholder de også mange andre store molekyler og salte samt en del vand.
Hvis koncentrationen af salt eller store molekyler uden for cellerne er højere end indeni, vil der ske en nettotransport af vand ud af cellerne. Man kan nærmest kalde det et osmotisk sug, idet den høje koncentration af salt eller store molekyler trækker vand ud af cellerne. Omvendt, hvis koncentrationen af salt eller store molekyler er lav uden for cellerne i forhold til indeni, vil vand trækkes ind i cellerne.

Denne tekst er fra en tidligere rapport fra Jimmy Poulsen