Random Knowledge 101: OSMOSE

RANDOM KNOWLEDGE nr. 101: OSMOSE

Osmose bruges i hverdagen, når du smider salt på dræbersnegle, som trække væsken i sneglen ud af den.

Når man arbejder med levende celler fra planter, herunder stamceller, er det vigtigt, at cellerne holdes i et miljø, der ligner deres omgivelser i kroppen. En af de ting, som har betydning, er de osmotiske forhold omkring cellen.

Vi vil i dette forsøg undersøge betydningen af osmosefænomenet i to planteceller, kvalitativt i vandpest og kvantitativ i kartoffel.

En celle består blandt andet af en cellekerne og en cellemembran. Cellemembranens formål er at styre hvad der kommer ind og ud af cellen. Cellemembranen er således med til at regulere der indre miljø. Cellemembranen består hovedsagligt af phosphorlipider. Phosphorlipider har en hydrofil (vandelskende) del og en lipofil (fedtelskende) del. Cellemembranen er semipermeabel dvs. at kun nogle stoffer kan trænge uhindret igennem som fx O2 (Ilt), CO2 (Kuldioxid, grunden til global opvarmning) og N2 (kvælstof), nogen kommer igennem cellemembranen, mens andre ikke gør… Disse stoffer kræver en form for transportmolekyler i membranen for at komme ind og ud af cellen.

Diffusion

Det der driver molekylerne igennem cellemembranen kaldes diffusion. Hvis der er mange molekyler et sted end et andet, vil molekylerne diffundere til området med mindre molekyler. Uden brug af energi. Transport af molekyler fra lav til høj koncentration kræver altid energi.

Osmose

Begrebet osmose omhandler diffusion af vand. Osmose er derfor vands evne til at udligne forskellene i stofkoncentrationer på hver side af en semipermeabel membran. Osmose sker når en celle er i et miljø hvor, koncentrationen af vand er forskellig fra cellens. Hvis en celle anbringes i et hypertonisk opløsning vil vandet diffundere ud af cellen for at udligne koncentrationsforskellen, hvis en celle derimod anbringes i et hypotonisk opløsning vil koncentrationen uden for cellen diffundere ind i cellen. Er opløsningen isotonisk, vil lige meget vand diffundere ind og ud af cellen, og den samlede mængde vand være stabil i og uden for cellen.

Osmose i kartoffel.

At planterne normalt kan holde en vis saftspænding, skyldes at vandet tilbageholdes i plantecellerne

pga. cellernes såkaldte osmotiske tryk. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller.

Kartoffelceller indeholder meget stivelse (et carbohydrathydrat). Ligesom andre celler indeholder

de også mange andre store molekyler og salte samt en del vand. Men hvis koncentrationen

af salt eller store molekyler uden for cellerne er højere end indeni, vil der ske en nettotransport

af vand ud af cellerne. Man kan nærmest kalde det et osmotisk sug, idet den høje koncentration

af salt eller store molekyler trækker vand ud af cellerne. Hvis omvendt koncentrationen af salt

eller store molekyler er lav uden for cellerne i forhold til indeni, vil vand trækkes ind i cellerne.

I øvelsen undersøges kartoflers kvantitative reaktion på at blive placeret i forskellige koncentrationer af saltvand.

Fakta

Stamcelle:

En stamcelle er en celle, som ikke helt har udviklet sig til noget endnu. Fx en hjernecelle.

Plantecelle:

En plantecelle er en celle som kun findes i planter. Forskellen mellem dyreceller og plante celler er, at planteceller kan vokse ved hjælp af sollys. Planteceller har grønkorn.

Cellemembranen:

Den yderste del af cellen.

Kvalitativt/Kvantitativt-analyse:

En analysemetode.