Osmose bruges i hverdagen, når du smider salt på
dræbersnegle, som trække væsken i sneglen ud af den.
Når man arbejder med levende celler fra planter, herunder stamceller, er det vigtigt, at cellerne holdes i et miljø, der ligner deres omgivelser i kroppen. En af de ting, som har betydning, er de osmotiske forhold omkring cellen.
Vi vil i dette forsøg undersøge betydningen af osmosefænomenet i to planteceller, kvalitativt i vandpest og kvantitativ i
kartoffel.
En celle består blandt andet af en cellekerne og en cellemembran.
Cellemembranens formål er at styre hvad der kommer ind og ud af cellen. Cellemembranen
er således med til at regulere der indre miljø. Cellemembranen består hovedsagligt af
phosphorlipider. Phosphorlipider har en hydrofil (vandelskende) del og en
lipofil (fedtelskende) del. Cellemembranen er semipermeabel dvs. at kun nogle
stoffer kan trænge uhindret igennem som fx O2 (Ilt), CO2 (Kuldioxid, grunden til
global opvarmning) og N2 (kvælstof), nogen kommer igennem
cellemembranen, mens andre ikke gør… Disse stoffer kræver en form for
transportmolekyler i membranen for at komme ind og ud af cellen.
Det der driver molekylerne igennem cellemembranen
kaldes diffusion. Hvis der er mange molekyler et sted end et andet, vil
molekylerne diffundere til området med mindre molekyler. Uden brug af energi. Transport af
molekyler fra lav til høj koncentration kræver altid energi.
Osmose
Begrebet osmose omhandler diffusion af vand.
Osmose er derfor vands evne til at udligne forskellene i stofkoncentrationer på hver side af en
semipermeabel membran. Osmose sker når en celle er i et miljø hvor, koncentrationen af vand er forskellig fra cellens. Hvis en
celle anbringes i et hypertonisk opløsning vil vandet diffundere ud af cellen for at udligne
koncentrationsforskellen, hvis en celle derimod anbringes i et hypotonisk opløsning vil koncentrationen
uden for cellen diffundere ind i cellen. Er opløsningen isotonisk, vil lige meget vand diffundere
ind og ud af cellen, og den samlede mængde vand være stabil i og uden for cellen.
Osmose i kartoffel.
At planterne normalt kan holde en vis saftspænding, skyldes at vandet
tilbageholdes i plantecellerne
pga. cellernes såkaldte osmotiske tryk. Dette gælder for alle celler, også kartoffelceller.
Kartoffelceller indeholder meget stivelse (et
carbohydrathydrat). Ligesom andre celler indeholder
de også mange andre store molekyler og salte samt en del vand. Men hvis
koncentrationen
af salt eller store molekyler uden for cellerne er
højere end
indeni, vil der ske en nettotransport
af vand ud af cellerne. Man kan nærmest kalde det et osmotisk
sug, idet den høje koncentration
af salt eller store molekyler trækker vand ud af cellerne.
Hvis omvendt koncentrationen af salt
eller store molekyler er lav uden for cellerne i
forhold til indeni, vil vand trækkes ind i cellerne.
I øvelsen undersøges kartoflers kvantitative reaktion på at blive placeret i forskellige
koncentrationer af saltvand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar