torsdag den 17. november 2016

Blodet sprøjter i biologilokalet


Billedresultat for blod der sprøjter

Blodet sprøjter i biologi lokalet
                                           


På Erhvervsskolerne i Aars har de lavet et farligt forsøg i kemi lokalet, hvor de skulle tage og stikke hul i dem selv med en nål, og finde ud af deres egen blodtype. Vi fik lov til at interviewe Mathias Vestergaard Jensen og hans ven Anders Munch Riisgaard. Mathias udtaler, at han ikke havde noget problem med at stikke nålen i fingeren, men han skulle stikke mange gange for at få den rigtige mængde blod ud. Bagefter snakkede vi med Anders Munch Riisgaard, som udtaler, at han ikke havde en god oplevelse med nåle stikkeriet. Vi snakkede med dem begge 2 sammen. Hvor de sagde, de var lidt nervøse for det med blodforgiftning, og de sygdomme man kan få.

 Billedresultat for to elever i biologilokalet på htx
Hvad er DNA
Dna ligger i vores blod.  Blodet består af celler, og de celler har en kerne, og der i ligger dna’et.
Når man zoomer helt ind på Dna’et, kan man se det er opbygget af strenge. Strengene er sat sammen med nogle baser med navnene Adenine, Thymine, Guanine og Cytosine, også kaldt (A) (T) (C) (G). Den dobbelte DNA streng er altid sat sammen så Adenine står overfor Thymine og Guanine altid står overfor Cytosine.
Billedresultat for dna a t g c
Når man tager, alt det DNA der er i et menneske, og strækker det ud er det cirka to meter langt, og der er ca. 3.000.000.000 baser i menneskets arvemasse. Der er ikke to mennesker, der har det samme DNA, fordi baserne er opstillet forskelligt fra

menneske til menneske. For at være et normalt menneske, skal man have 46 kromosomer. Bliver man født med et for meget bliver man handicappet, og får sygdommen der hedder Downs syndrom. Forskerne er i gang med at forske i noget der heder CRISPR. CRISPR er en teknik, der kan gøre det muligt hvis man har en arvelig sygdom, at fjerne den. Ved et foster går man ind og kigger på DNAèt og klipper stykket med den arvelig sygdom væk.
Så forældrene får et barn, der ikke har så stor chance for at få den arvelig sygdommen og bringe den videre.
Forsøget
Det forsøg som eleverne lavede i starten af artiklen, går ud på at de først skal finde en nål, vand og et DNA papir.
De skal gøre DNA papiret våd, på de 4 pletter der er opmærket på papiret. Herefter stikker de sig selv i fingeren med nålen, som er hel ny og ingen andre har brugt, fordi så kan man blive smittet af andre sygdomme.
Man tager blodet man har fra sin finger, og putter over på kortet, og så vil kortet vise hvilken blodtype man har. På dette kort der er vist at ham der har lavet prøven er AR+, som står for blodtype A og rhesus positive.  

        

Ingen kommentarer:

Send en kommentar